704 | Folkebådcentralen | 1978 | | L 94 | | Båden er hvid med hvide karme rødt dæk og ruftag med hvide stafferinger.
Vordingborg Garnision Idrætsforening slogte i august 2021 DEN 704 oplyser Eli Grønborg tidligere leder af VGI sejlsport.
Det hele startede 2002 ved Dansk Militær Idrætsforening (DMI) mesterskaber i sejlsport, hvor besætningen fra DANILOG var de første udenfor søværnet, der vandt mesterskabet.
Siden kom flere besætninger til og det blev til syv mesterskaber. Enkelte besætningsmedlemmer blev også udtaget til DMI brutto landshold i sejlsport. Desuden har besætninger fra VGI gjort sig godt bemærket ved et utal af civile stævner og vundet rigtig mange gange.
23 april 2003 købte VGI Folkebåden Hvidanger af Sejlklubben SNEKKEN og den blev døbt VirGIn.
Navnet blev udvalgt ved en konkurrence blandt medarbejderrne på Vordingborg Kaserne og selvfølgelig skulle det være VirGIn –indledningsvis fordi bogstaverne kunne arrangeres, så VGI blev fremhævet.
Jomfruen stod gudmoder ved dåben. Ja – det var daværende chef for Vordingborg Kaserne, sekretær, Kirsten Rask, der døbte VirGIn. Kirsten, et fantastisk menneske, gik ofte under kælenavnet jomfruen og det var hun helt indforstået med og nød det. Så også her var en vis sammenhæng, som i dag er et godt minde.
VGI sejlsport har også virket som sejlskole for Kasernens ansatte.
19 ansatte har gennem tiden opnået færdigheder, som har givet dem duelighedsbevis. Rigtig mange af dem nyder i dag sejlerlivet i fulde drag og i egen sejlbåd.
Til trods for det de seneste par år – ikke er lykkedes, at tiltrække nye besætningsmedlemmer, ”elever” og ikke mindst arbejdskraft, så ser jeg med enorm glæde og stolthed, tilbage på næsten 20 år med VGI sejlsport – vildt mange gode timer på vandet med gode kollegaer og kæmpe tak for det – de sure timer vil hurtigt fortabe sig slutter Eli Grønborg. |