350 | Ove Kaae, Svendborg | 1962 | | | | Den første køl, der blev monteret på "Elephant" , blev på foranledning af Ole Andreasen optimeret, så vægten kom så langt frem som muligt. Det viste sig at give en hurtig båd og protester fra konkurrenterne. En efterfølgende kontrolmåling viste at kølen ikke holdt målene, hvorfor den blev kasseret og erstatte med en ny fra Børresen i Vejle. Ifølge Ole Andreasen blev båden ikke langsommere med den nye køl.
Båden er i 1975 annonceret til salg - hvem der købte den vides ikke p.t., Om det var Jes Andersen er usikkert.
Noget tyder på at der efter Jes Andersen har være en ejer i Næstved området, for i 1995 bliver båden solgt på auktion til Gert Christiansen. Årsagen til auktione var, at båden i en periode havde ligget under vand og på et tispunkt var blevet bjærget af det lokale havnevæsen. Herefter stod den på land et stykke tid uden at nogen gjorde krav på den.
Gert Christiansen havde planer om at restaurere båden, men da der efter 2 år ikke var skred i projektet forærede han den væk til sin svigersøn Lars Møller, der så havde båden stående i 3 år inden han også opgav restaureringsprojektet og annoncerede båden til salg i den Blå Avis for 4.000 kroner.
Det blev tidligere karetmager Gert Nielsen, der i 2000 købte båden for at totalrenovere den. Et projekt der blev færdigt i efteråret 2006. Båden er ifølge Gert helt som ny - intet af den gamle både er tilbage.
Ruftaget er blevet forlænget, så det nu går frem foran masten og der er monteret indenbords motor.
Båden, der nu står blank med lyst dæk og hvidt ruftag, er ikke længere klasset, men bærer fortsat sit gamle nummer. |